COVID-19

Som alle jo ved er der fra lørdag den 19. september kommet nye restriktioner.

Nedenstående er fra DBwF gældende Københavnsområdet, før det blev landsdækkende, vi må gå ud fra, det er dette vi skal rette os efter:

Fra og med 17. september og foreløbig for 14 dage, skal alle med tilknytning til Danmarks Bowling Forbunds arrangementer bære mundbind. Aktive atleter på banerne er fritaget for mundbind, så længe atleten opholder sig i spilleområdet. Forlader en atlet spilleområdet, skal vedkommende tage mundbind på, uanset årsagen til at spilleområdet forlades.

Tilskuere til Danmarks Bowling Forbunds arrangementer, skal generelt have mundbind på. Dog kan man tage sit mundbind af, så længe man som tilskuere sidder ned. Rejser man sig op, for at hente drikkevarer m.v., skal på toilettet eller ønsker at forlade arrangementet, skal man tage mundbind på.

Jf. Kulturministeriet retningslinjer for indendørs idræts- og foreningsliv, er det en forudsætning, at tilskuere i al væsentlighed skal være siddende. Stående tilskuere er derfor ikke tilladt. Heller ikke med mundbind.

Følg for en sikkerheds skyld også med på Bowl'n'funs facebook og hjemmeside, de findes her:

https://www.facebook.com/bowlnfun.skive/

http://skive.bowlnfun.dk/

 

 

Velkommen til Bowlingklubben Skive.
 

I klubben er vi ca. 300 medlemmer fordelt på:

  • Folke- og førtidspensionister. Træner mandage og onsdage i dagtimerne.
  • Handicappede træner tirsdage kl. 16.00-18.00.
  • Ungdom træner tirsdage kl. 18.00-19.00. P.t. ingen ungdom.
  • Seniorer træner tirsdage kl. 19.00-21.00.

I klubben deltager vi i holdturneringer såvel som individuelle stævner.

Uanset hvor langt ambitionerne rækker, er man velkommen i klubben, hvor vi prioriterer såvel sporten som kammeratskabet og det hyggelige samvær højt.

Spillestedet er Bowl´n´Fun, Sdr. Boulevard 13, 7800 Skive.

Kom og få en prøvetime, og se om det er noget for dig. Henvendelse kan ske til et medlem af bestyrelsen.

Mobilepay

Det er nu muligt at indbetale kontingent til klubben på Mobilepay.

Vores nummer er 69501

Køber du tilbehør fra vores udvalg på kontoret, skal det betales til Mobilepay nummer 93457